Smertefrihed er helt grundlæggende for al kirurgi, hvad enten der er tale om et mindre rutinemæssigt indgreb eller en omfattende operation, der varer mange timer. Og til mindre indgreb, der ikke kræver universel bedøvelse, er der ligeledes et bredt sortiment af stoffer og medikamenter at anvende. Efter indgrebet kan patienten i mange tilfælde forlade operationsstuen en skavank mindre og uden at have nævneværdige bivirkninger efter bedøvelsen.

Men for at nå dertil har vejen været lang og smertefuld for millioner af patienter, og for mange har ubehaget ved bedøvelsen gennem tiden været langt værre end følgerne af det kirurgiske indgreb. Det er det, denne bog handler om: Udviklingen fra den meste primitive form for bedøvelse til nutidens højteknologiske metoder.

Bogen tager læseren med ind på operationsstuen, hvor vi beskriver, hvad der sker, når patienter får ’nålen i armen’, masken for ansigtet, bevidstheden forsvinder og de lægger deres liv og skæbne i andres hænder.

Det går næsten altid godt, men bogen giver også eksempler på, at en bedøvelse kan ende fatalt og ulykkeligt, ikke kun for patienten, men så sandelig også for de læger og sygeplejersker, der står tilbage med ansvaret.

Men et er at bringe patienten smertefrit gennem en operation. Livet skulle gerne fortsætte efter indgrebet, og mange svært syge har behov for en hjælpende hånd til at opretholde og fortsætte tilværelsen. Store og avancerede operationer – som for blot få årtier siden havde været utænkelige – kan være en voldsom belastning for kroppen, og så meget desto større er kravene til det efterfølgende forløb. Her kommer intensiv medicin ind i billedet som en uundværlig del af et operationsforløb. Med intensiv terapi (eller intensiv medicin som det også kaldes) og med hjælp fra kostbart og højteknologisk udstyr lykkes det at føre det store flertal af patienter gennem den første tid efter operationen.

For hvad hjælper det at bedøve patienterne skånsomt, hvis de går til grunde, fordi organerne svigter, når bedøvelsen klinger af?

Intensiv medicin

Intensiv terapi er aktuel og livreddende ved en lang række behandlinger, som for eksempel skader opstået efter alvorlige ulykker eller svær hjertesygdom.

Under corona-pandemien fik begrebet en helt særlig betydning for den brede befolkning, som på tv-skærmen fik et indblik i en verden, de fleste kun havde hørt om, og hvor folk fik øjnene op for, hvor afgørende den avancerede behandling var for de kritisk syge corona-patienters overlevelse.

Det er værd at notere, at den intensive behandling, som i dag er traditionel verden over, i høj grad skyldes den danske professor Bjørn Ibsens (1915-2007) indsats og fremsynethed under polioepidemien, som ramte tusindvis af overvejende børn og unge voksne – primært i Storkøbenhavn – i begyndelsen af 1950’erne. Ingen bog om intensiv terapi uden at beskrive hans initiativer og resultater, hvorfor han senere i bogen får en mere fyldig omtale. Bjørn Ibsen har mange meget at takke for – også deres liv.

Intensiv terapi handler altså grundlæggende om at føre svært syge patienter gennem et forløb til det punkt, hvor naturen tager over og klarer resten. Men – selv om det måske lyder paradoksalt – er intensiv terapi i høj grad også inde i billedet, når det ikke længere giver mening at fortsætte en livsforlængende behandling, men tværtimod hjælpe en dødeligt syg – eller gammel og svækket – patient ud af livet. Det er et område, hvor det bogstaveligt talt handler om grænseegnene mellem liv og død og svære beslutninger. Men beslutningerne skal træffes, og de bliver truffet hver eneste dag på danske hospitaler. Begrebet intensiv terapi blev for alvor kendt under corona-pandemien, som ramte Danmark i foråret 2020. I bogen inviterer vi læserne ind på en af landets travle intensive afdelinger og præsenterer dem for det sofistikerede udstyr, men nok så meget for de tanker og overvejelser medarbejderne gør sig i et arbejde, hvor de ser så meget sygdom og død, men også høster glæden af visheden om, at de har gjort deres yderste.

Det sværeste budskab

For de pårørende er det ofte dybt belastende og sorgfuldt at træffe en beslutning, der betyder farvel til deres kære. Lægerne træffer dagligt svære beslutninger, og i bogen fortæller læger, der skal overbringe det værste budskab af alle, om deres overvejelser og tvivl.

Historien om dansk anæstesi og intensiv behandling er også fortællingen om en række markante personligheder, som på hvert deres felt har sat sig varige spor – ikke kun herhjemme, men også i udlandet. Bjørn Ibsen har vi nævnt, men også en række af hans kolleger kan vi takke for deres fremsyn, vedholdende ihærdighed og faglige dygtighed.

Tusindvis af patienter har som følge af deres indsats reddet livet efter traumer og alvorlig sygdom, og endnu flere har været under en effektiv og skånsom narkose, hvilket er forudsætningen for kirurgiske indgreb. Det ville være umuligt at omtale alle betydningsfulde danske anæstesiologer i denne bog, men vi beskriver nogle af dem og deres betydning herhjemme og internationalt.

Men selv de bedste læger og det mest avancerede apparatur er jo ikke til megen nytte, hvis kritisk syge og kvæstede ikke når ind på hospitalet, før det er for sent. At en kæde ikke er stærkere end dens svageste led gælder i høj grad ved akut livreddende behandling, hvor minutter kan gøre forskellen mellem liv og død. Et velfungerende beredskab er forudsætningen for en succesfuld behandling. Derfor indeholder bogen også et afsnit om den såkaldte præhospitale behandling, som ikke lader hospitalerne noget efter, når det gælder uddannelse af medarbejdere og anvendelse af avanceret apparatur. Det hører til den daglige færden i det offentlige rum at møde en lægeambulance i fuld fart på vej til at hente en hårdt kvæstet eller en patient med behov for livreddende behandling, herhjemme som i udlandet. Men det er nok de færreste, der tænker på, at hvad de er vidne til, er resultatet af en dansk pionerindsats.

Denne bog er først og fremmest tænkt som læserens mulighed for at få et indblik i et fag, som stort set alle kommer i berøring med før eller siden, enten som patient eller pårørende, og som forhåbentlig gør læseren klogere på, hvad der sker, når det skarpe lys over bordet tændes, og skalpellen blinker. Eller når den rytmiske lyd fra respiratoren sender livgivende ilt ned i lungerne og holder døden fra døren – eller når samme lyd forstummer, fordi det ikke længere er muligt at opretholde og fortsætte et liv, der giver mening og indhold.